Foredrag om
Samspillet mellem
kunst og erhverv
Hvordan kan kunst styrke kreativitet, innovation og branding i virksomheder?
I mit foredrag giver jeg inspiration til, hvordan kunsten kan bruges som en strategisk ressource i erhvervslivet – til at skabe nye idéer og åbne for innovative måder at tænke ledelse, kultur, identitet og udvikling på.
EN DEL AF FOREDRAGET
Kunsten flytter ind på fabrikken
“Ingen skal bilde mig ind, at der ikke kan gro kultur ved en symaskine”
– Aage Damgaard
Forestil dig at møde ind på arbejde i et totalt kunstværk.
Sådan var hverdagen for medarbejderne på Skjortefabrikken Angli i begyndelsen af 1960’erne, da fabrikkens ejer gav kunstneren Poul Gadegaard fuldstændig frie hænder til at udsmykke fabrikken.
Gadegaard tøvede ikke.
“Så skal jeg fandme lave Danmarks største socialrealistiske maleri,” erklærede han – og gik til makronerne. Vægge, lofter og flader blev dækket af hans karakteristiske, glade geometriske former. Kun gulvet gik fri.
Resultatet var ikke kunst ved siden af arbejdet, men kunst midt i arbejdet. Et radikalt eksempel på, hvordan kunst kan forme hverdagen, fællesskabet og blikket på det, vi laver – også i en produktionsvirkelighed.
EN DEL AF FOREDRAGET
Hvis kunsten ikke fandtes?
I mit foredrag om kunst i erhvervslivet bliver dette tankeeksperiment udforsket på en nærværende og tankevækkende måde. For vi har ikke bare glæde af kunsten – vi har brug for den.
Unikt til foredraget har jeg bestilt en nyskrevet tekst hos forfatteren Tina Frank med det enkle, men radikale udgangspunkt: Hvordan ville verden se ud uden kunst? Resultatet er monologen Ovn #3 – en stærk, sanselig og tankevækkende tekst, der bliver oplæst af skuespilleren Paw Henriksen.
Monologen åbner for refleksion over kreativitet, mening og menneskelighed – også i en erhvervsmæssig kontekst. En påmindelse om, at kunsten ikke er pynt. Den er fundament.
EN DEL AF FOREDRAGET
Når kreativitet får form
Langt de fleste har en holdning til kreativitet.
I mit foredrag bliver kreativiteten gjort konkret gennem et billedrigt greb: det kreative skuffedarium.
Et selvopfundet begreb, der indfanger de forestillinger, forbehold og forventninger, vi hver især gemmer væk, når vi taler om kreativitet. Hvad har vi lagt i skufferne? Hvad har vi lukket inde – og hvad tør vi tage frem? Alene – og ikke mindst sammen med andre.
Begrebet er visuelt fortolket af kunstneren Peter Carlsen, som har skabt en særligt bestilt tegning til foredraget. Illustrationen fungerer som både blikfang og samtalestarter – en invitation til at åbne skufferne og gentænke vores forhold til kreativitet, også i en professionel og erhvervsmæssig sammenhæng.
Foredrag
FOREDRAG
"Trist, hvis man ikke har sans for det unyttige"
En inspirerende fortælling om samspillet mellem kunst og erhverv.
- 1,5 timers foredrag
- Afholdes hos jer
- Originale indslag fra kunstnere som Peter Carlsen, Tina Frank, Paw Henriksen m.fl.
- Perfekt som firmaarrangement
+ transport
Priser er ekskl. moms.
Det siger andre ...
Book et foredrag
Udfyld kontaktformularen herunder og book mig til et foredrag.
Adresse:
Remmebakken 35, 7430 Ikast
Telefon:
+45 22470331
E-mail:
birgitte@bdamgaard.dk
Om Birgitte Damgaard
Jeg er født i 1963, som ene pige efter fire brødre. Efter endt skolegang uddannede jeg mig som tjener. Tjeneruddannelsen blev fulgt op af en hotellederuddannelse. Jeg startede min karriere i restaurationsbranchen, som 14 årig, som opvasker på A Hereford Beefstouw.
Jeg har efterfølgende arbejdet som, leder, køkkenassistent, tjener og kok. I slutningen af 90’erne skulle der ske noget nyt.
Valget faldt på lærerstudiet, hvor kreativitet, innovation og entreprenørskab er hjertebørn. Kunst har ligget som en strømning igennem hele min barndom, ungdom og voksenliv, som en helt naturlig del af hverdagen. Den er en stor inspiration for mig i mit daglige arbejde. I dag er jeg blandt andet formand for Kunstpakhuset i Ikast og for Minihøjskolen i Herning, hvor jeg arbejder med at skabe møder mellem kunst, mennesker og nye perspektiver.
B. Damgaard Formidling tager udgangspunkt i min egen familiehistorie, som datter af skjortefabrikant Aage Damgaard, senere grundlægger af restaurantkæden A Hereford Beefstouw, der i 1950erne og 60erne revolutionerede både dansk industrihistorie og dansk kunsthistorie. Det gjorde han ved at lade de to brancher mødes på Skjortefabrikken Angli, hvor kunstnere og kunsten blev integreret, som en helt central brik i ledelsesprofilen. Allerede dengang indså Aage Damgaard, at kunsten havde et stort formativt potentiale, og af samme årsag skulle den være hver mands eje!